Børnene dernedefra 

Uddrag fra magasinet BUM 09, folkeskolens børne- og ungdoms-litteraturmagasin, skrevet af litteraturanmelder Anna Poulsen med overskriften:

 Fredelig Sameksistens.

Barndomstiden har siden 1500-tallet været en periode, som primært er karakteriseret ved leg, læring og kærlighed. Børnene frigøres nu mere og mere fra de voksnes arbejde, og der bliver rum til at lege og eksperimentere på egen hånd. Skolegang indføres gradvist, og den lære- og udviklingsproces, der gennemføres her, danner grundlag og forudsætning for det videre liv i en ungdomsperiode og et voksenliv, og hele barndomsperioden omgærdes af en ny og anderlede følelsesmæssig opmærksomhed, hvor forældre elsker deres børn betingelsesløst.

 Men i en turbulent nutid, hvor børns frie og eksperimenterende legerum indsnævres og institutionaliseres, hvor arbejdslivet presser  på for at få uddannet dygtige børn og unge til det moderne konkurrence samfund, og hvor manglende tid til følelsesmæssigt nærvær mellem forældre og børn ofte kompenseres ved materiel opmærksomhed - i en sådan tid, kan det blive påtrængende at stoppe op og tænke tilbage.

2. Verdenskrig og tiden herefter bliver i høj grad skelsættende for skiftet i opfattelsen af barndomsbegrebet. Nok er leg, læring og kærlighed stadig de styrende principper, men forholdene, under hvilke de kommer til udfoldelse, er forandrede. Og det er dette brydningsfelt, forfatteren Kirstin Deckert skriver ind i, når hun i bogen Børnene dernedefra skildrer dagligdagen for en gruppe børn i tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Vi er i Nordtyskland omkring Lyksborg og Flensborg, børnene og deres familier er dansksindede og taler både dansk og tysk.

 Kompositorisk består bogen af 12 mosaikker . Men hvor en mosaik normalt udgøres af et enkelt sammenstykket billede - eller sprogbillede - som har egenværdi og kan opleves alene, løber der her i bogen en kontinuitet mellem de enkelte mosaikker, og de skal læses i den rækkefølge, de står i. for at give et helhedsindtryk.

 Fra Mosaik 1 og med Mosaik 10 er det en alvidende fortæller. Fortælleren bevæger sig frit i de ydre handlerum og de indre tankebaner. Men i de to sidste mosaikker sker der et skift. Dels er vi tidsmæssigt rykket fra 1950 frem til 1990, og dels er det nu en jeg-fortæller, Anna, der får ordet.

Anna, der er datter af en af bogens hovedpersoner, som optræder i de første 10 afsnit, sidder nu og rydder op efter sin afdøde mor. Her finder hun gamle dagbogsoptegnelser, breve og fotos i en rodekasse. og det er nu dette "rod" af historier, som danner grundlag for de første 10 afsnit, som læseren netop har været igennem.

Bogen er en spændende nyskabelse, idet den bevæger sig i et krydsfelt mellem den skønlitterære ungdomsbog og den faglitterære undervisningsbog, hvor et samarbejde mellem dansk og historie vil være oplagt. Det er den lille historie oplevet af barnet i den store historie.

Vidnet, en beretning fra               1. Verdenskrig

Uddrag fra min Far, Walter Deckerts livserindringer

Litteraturanmelder, Anna Poulsen skrev en artikel om min bog Vidnet i Børne og Ungdomsmagasinet BUM nr. 10, hvorfra jeg citerer enkelte brudstykker: 

Bogen handler om 1. Verdenskrig og om det enestående faktum, at forfatterens far, Walter Deckert, gennemlevede både første og anden verdenskrig som tysk soldat, og at han ved sin død i 1981 efterlod sig erindringsbogen Fra Haifa til Strib et manuskript på ca. 700 sider. Det er hans datter, forfatteren Kirstin Deckert  , der nu har udvalgt, oversat og redigeret nærværende bog Vidnet .

Vi har med en hovedperson at gøre, som udover at blive indrulleret i 1. Verdenskrig på kejser Wilhelms side og i 2. Verdenskrig på Hitlers, alligevel bevarer fodfæste, som dels kommer til udtryk i det fine, nuancerede, humanistiske sindelag, han fremdeles lægger for dagen i erindringerne og dels realiseres i den radikale handling det er, at følge sin kone og hele familien til Danmark efter krigen. Ikke mindst derfor, giver det god mening - som  dansk  læser - at begive sig ind i årene 1914- 1918 set med en tysk soldats øjne. Han er som titlen siger: "Vidne" om egen deltagelse i de frygtelige krigsår.

 Indledningsvis fortæller Kirstin Deckert om familiens historie og om den politiske situation i Tyskland op til          1. Verdenskrig. Det er nyttige oplysninger for læsere, eksempelvis skole- og gymnasieelever, der ikke har verdenshistorien present. Og det er en god baggrundsviden for de centrale krigsbeskrivelser, hvor familieliv og politisk liv involveres og støder sammen.

I et kort forord fortæller Kirstin Deckert, hvorledes hun har arbejdet med at samle  stoffet, som primært består af faderens manuskript,  men som også suppleres af båndoptagelser, hvor faderen selv beretter om sit liv.

Det giver en god dynamik i bogen. De mange historiske erindringsbeskrivelser brydes op  af nutidige samtaler og mundtlige beretninger.

"Her holder far en pause. Vi bliver enige om at nyde det gode forårsvejr og køre en tur med kørestolen. "Bliver du ikke træt af at høre mig fortælle , min pige?"  spørger far undseligt. "Nej," svarer jeg , "det er alt for spændende." "Nuvel", siger far, "så vil jeg fortælle om "smørlandingerne", når vi har gået en lille tur og fået vores kaffe......(side 112).

Det giver gode skift og bevægelser mellem fortid og nutid, mellem beskrivelsen af den unge adrætte soldat og den ældre mand, der har mistet en del af førligheden. Men tankevækkende netop, at den ældre Walter - via genoplevelsen i erindringen - samtidig bærer den yngre Walter i sig.  

På et et tidspunkt spørger Kirstin sin far: "Hvorfor meldte du dig som frivillig?" "ja, hvorfor," sukker han. "Hvorfor lidelsen, hvorfor disse krige. Jeg kan ikke  svare på hvorfor, kun svare på meningsløsheden ved at fortælle, hvordan det var. Jeg må fortælle om den store fejltagelse." (Side 64).

Væk er idealerne. Tilbage er erindringen om alt det fejlslagne, som må fortælles.

Walter Deckert  bliver senere sendt til bl. a.  Serbien og Palæstina - den sidste tid som observatør for flyverkorpset. Han bliver såret tre gange i løbet af de fire krigsår, men overlever mirakuløst både at blive skudt på, at falde ned - og foretage nødlandinger med det fly, han er observatør på. Det sidste krigsår er han officer ved flyverkorpset, og han skriver bl. a.

"Dengang var luftkrig ikke en rå gesjæft. I begge lejre findes gensidige aftaler. I luften er der ingen pardon, når der skydes mod hinanden, men der er aldrig tale om had. Tværtimod, vi synes, at vores modstandere i luften er vore kammerater. Det hænder jo, at nogle af vore folk ikke vender tilbage til basen, men næste dag eller kort tid efter kommer et fly med lange hvide vimpler og kaster en tøjsæk ned til os, i den ligger der et brev. På engelsk står der. "Deres kammerat NN er blevet skudt ned af os.".....(side 173).

 Vidnet er en meget læseværdig og sober bog, som det lykkedes forfatteren Kirstin Deckert at behandle nænsomt og meningsfyldt. Kan vi lære af historien, spørger hun.

Bogen her peger tydeligt på erindringens gode kraft og potentiale.                                    

Da drengene var små

 Uddrag fra en rejsebeskrivelse gennem USA på rute 66

Mørket er ved at falde på og vejen er ret vanskelig at finde. Vi ser mange små husmandssteder, hvor der bor indianere. De mere velstillede af dem har bil og fjernsyn. Vi spørger en glad bonde, der går hjem med sin ko og dens to kalve, om han ved et campingsted i nærheden. Han peger hen mod ørkenbakkerne.

Vi kører en hel time i ødelandet og ser bakke efter bakke med sten og stikgræs.- Dette er altså den jord, som indianeren har fået af staten! Sten, sand og lidt stikgræs, hvor enkelte får græsser. Finder en indianer pludselig olie på sin jord, tager den hvide det fra ham for en slik og giver ham et andet sølle jordstykke.

Den lille sti førte os højere og højere op i Rocky Mountains, gennem nålet, stikkende buskværk, og da det omsider blev mørkt, opgav vi at telte for den aften og søgte et motel.

Gennem Utah var det kun stenørken, et breathtaking syn, der må engang have været bjerge, nu er de forvitrede, efterladende et spøgelseslandskab af tårne og ruiner.

Lysstriben 

Gerhard fortæller, og jeg skriver det fortalte i mit eget sprog.

Nyeste udgivelse:
Menneskeliv og Kristendom

Menneskehed og Kristendom - refleksion over udvalgte bibelske tekster (2026)

PRESSEMEDDELELSE
I en tid med store geopolitiske udfordringer, oprustning, ængstelse og forvirring kan der være grund til at vende blikket mod de eksistentielle spørgsmål og værdier, som har fulgt mennesket gennem historien. Bogen dykker ned i Jesu lignelser og stiller spørgsmålet: Hvad kan forståelsen af lignelserne give os i dag? Og på hvilken måde kan de udfordre os til refleksion over vores egen eksistens og måde at leve på?
Bogen henvender sig til alle med interesse for kristendom, eksistens, tro og menneskelivet. Store spørgsmål uanset om man er vant til at læse teologi eller blot søger eftertanke og perspektiv.

UDTALELSER

Tidligere læge Sven Wemmelund:
"Jeg har nydt at læse Kirstin Deckerts refleksioner og har fået megen ny viden og nyt syn på teksterne."

Tidligere socialrådgiver/leder Lis Petersen:
"Jeg er kulturkristen og er ikke fortrolig med de bibelske tekster. Som læser føres jeg ved hånden gennem årets gang, godt hjulpet af dine refleksioner og tilhørende salmer. Du beskriver bibelske historier og temaer, der giver mig anledning til refleksion i mit eget liv. Tak for det. Jeg er blevet klogere på verden gennem din bog og håber den får mange læsere, der som jeg ønsker kendskab til det kristne budskab."

Tidligere sognepræst Hanne Drejer:
"Jeg har læst din grundige gennemgang af 1. tekstrække. Det er en fin appetitvækker til kirkegang og kristendom. Jeg har nydt dit sprog. Du fortæller levende. Og det er velvalgte salmer, du har taget med".

Debattør og gadepræst, tidligere lærer ved AOF Árni Helmstal:
"Du får det hele her. Kirstins bog er et godt indspark til den igangværende debat om åndelig oprustning. Det er ikke et quickfix, men et bibelstykke fra 1. tekstrække til alle årets søn- og helligdage med velskrevne refleksioner og tilhørende salmer. Forfatteren har tænkt på de mange, der ikke kommer ret meget i kirke. De har i denne bog en hjælp til forståelse af, hvad teksterne kan give det moderne menneske."

Forfatter, foredragsholder og valgmenighedspræst for Lemvig og Omegn Ronald Risvig:
"Kirstin Deckert har tydeligvis noget at give yngre generationer. Hun formidler sine tanker i et enkelt og klart sprog. Som læser bliver man såvel oplyst som udfordret, når man stilles overfor grundlæggende eksistentielle spørgsmål i lyset af kristendommen. Ikke sådan at der gives færdige svar, men på en måde så læseren ikke lades uberørt og får mulighed for at tage stilling til eget liv."